GRAVID

  • Bækkensmerter

    Omkring 50% af alle gravide får ondt i lænd og/eller bækken i løbet af graviditeten. For langt de flestes vedkommende er det helt ufarligt, og vil forsvinde efter fødslen, men smerterne kan påvirke din livskvalitet negativt. Der er en masse, du selv kan gøre for at undgå forværring, når blot du har fået individuel vejledning og instruktion i relevante øvelser.

  • Udfordringer med at holde på urin

    Udfordringer med at holde på urin, luft eller afføring (inkontinens) ses hyppigt under graviditet og efter en fødsel, men man kan gøre noget for at undgå det. Går du i gang under graviditeten, er der mindre risiko for at få problemer efter fødslen.

    Bækkenbundstræning er effektivt mod inkontinens, og jeg kan hjælpe dig med at skabe kontakt til din bækkenbund, og give konkrete øvelser og individuel vejledning.

  • Tyngdegener/prolaps

    Omkring 50% får nedsynkning af underlivsorganerne efter graviditet og fødsel. Selvom det er relativt normalt, er der en masse, du selv kan gøre allerede under graviditeten, både for at forebygge, men også for at undgå, at det bliver værre. Fysioterapi og livsstilsændringer anbefales ved vaginal prolaps.

  • Smerter ved samleje

    Smerter ved samleje kan skyldes, at dine muskler i bækkenbunden er overspændte, hvilket ofte vil give smerter ved forsøg på indtrængning samt dybere i skeden. Det kan behandles med massage, udspænding, afspænding samt bækkenbundstræning.

    Hos nogle kommer smerterne fra slimhinden i skeden, og det vil føles brændende og sviende. Det kan også behandles med fysioterapi, og sommetider er en tværfaglig indsats nødvendig.

  • Tryghedstjek

    Et tryghedstjek af bækkenbunden i løbet af graviditeten er for dig, der har brug for ro og vished. Træning af bækkenbunden under graviditeten forebygger inkontinens både inden og efter fødslen.

    Det vil komme dig til gavn under og efter fødslen, når du allerede under graviditeten skaber kontakt til din bækkenbund.

HuskMor er den eneste på Sjælland, der tilbyder gyn.obs.fysioterapi som hjemmebehandling.

Jeg ønsker for alle kvinder, der går rundt med underlivsgener, at de får det undersøgt, så der kan blive lagt en individuel plan for behandling, og de kan komme videre med livet. Det påvirker livskvaliteten negativt at undertrykke en bekymring, og det sætter sig ofte som ondt i maven, hovedpine, kæbespændinger, overfladisk vejrtrækning, humørsvingninger, etc.

Når jeg kommer hjem til dig, har jeg glædet mig til at møde dig, og jeg bliver så længe, der er behov for det. Du er ikke bare et nummer i rækken, og der sidder ikke en og venter på den anden side af døren. Jeg tilbyder hjemmebehandling, så du er i trygge omgivelser, og kun skal investere den tid, besøget tager.

Det er altid muligt at lindre underlivsgener, og i de fleste tilfælde skal der kun 2-3 behandlinger til i løbet af 2-3 måneder. Allerede efter en måneds tid vil du kunne mærke en positiv effekt.

HuskMor opfordrer til at prioritere dig selv, hvis du oplever gener fra underlivet. Det er godt givet ud at bruge lidt tid på dig selv, især når du snart skal tage dig af et lille menneske.